tirsdag den 30. juni 2015

Sommervandring 2015 - Dag 2: Kort men varm

Vækkeuret på mobilen ringede klokken 6:30 denne søndag morgen. Jeg havde sovet glimrende i min lune hotelseng og var frisk og udhvilet. Før jeg stod op, lå jeg og kiggede lidt på mine ruteskitser. Egentlig var tanken at tilbagelægge ca. 50 km, men jeg ledte nu efter indendørs overnatningsmuligheder, og det bedste jeg kunne finde, var byen Blankenheim, som lå efter godt 35 km. Altså ikke den planlagte dagsmarch, men sådan måtte det være.

Morgenbuffeten på det fornemme hotel i Euskirchen var nærmest overdådig, og jeg holdt mig bestemt ikke tilbage. Så jeg var godt tanket op, da jeg lidt i 8 begav mig af sted. Efter et par km - og lidt hjælp fra en flink tysk mand - var jeg tilbage på ruten.

Tilbage på ruten!
I starten gik jeg gennem villakvartererne i Euskirchen, men snart var jeg i et større skovområde, som bl.a. indeholdt et imponerende borganlæg.

Borganlæg i skoven.
Skovområdet blev afløst af et åbent landskab, som var let kuperet, og med nogle fantastiske udsigter. Vejret var solrigt og rigtig dejligt, og jeg nød vandringen.
En smuk søndag morgen.
En lille sydtysk landevej.
Efter ca. 13 km kom jeg til Bad Münstereifel, en by med en rigtig romantisk gammel bydel. Her sad jeg på et lille torv og nød formiddagsstemningen, mens jeg drak kaffe og icetea.

Formiddagsnydelse i Bad Münstereifel.
Udsigt fra det lille torv i Bad Münstereifel.
Da jeg gik videre og kom ud af byen, fik jeg for første gang for alvor det kuperede terræn at mærke. For det gik opad - og opad - og opad! Og det var stejlt - bestemt ikke noget man kender fra danske forhold. Her var bakker af en helt anden kaliber, end jeg var vant til. Og sådan var det faktisk ofte på resten af vandringen: Byerne lå gemt nede i terrænet og mellem byerne skulle man først et langt stykke opad, og derpå ned igen. Som en form for belønning for at have klaret en stigning, fik jeg så de mest fantastiske views ud over landskabet.

Landskabet var smukt.
Og det var kuperet!
De næste par timer skiftede det mellem åbne stykker og større skovpartier. Solen skinnede fortsat, og det blev efterhånden pænt varmt (det var den varmeste dag under vandringen). Det var ikke muligt at finde steder, hvor jeg kunne købe mad, så frokosten bestod af medbragt tun i vand samt nogle nødder og rosiner.
Skovsti.
Frokost: Tun og vand!
Jeg kom gennem flere småbyer, men det var søndag og alt var lukket. Endnu et større skovområde fulgte, og midt på eftermiddagen nåede jeg frem til Blankenheim. En mindre by - og meget vandrer-venlig! Det fandt jeg ud af, da jeg havde fået et værelse på et lille hotel i den gamle bydel. Værtinden på hotellet fortalte, at de havde mange overnattende vandrere, og hun forsynede mig med en lille pose fodsalve, som virkelig var god for mine trætte og ømme fødder. Efter at have fået et varmt brusebad og skiftet tøj, forlod jeg værelset (som i øvrigt kun kostede 58 euro for en nat inkl. morgenmad), og fandt et sted, hvor jeg kunne få en god salat. Klokken var ikke så mange - jeg havde jo "kun" tilbagelagt lidt over 35 km - så jeg slentrede lidt rundt i byen, før jeg fandt tilbage til den samme restaurant som før. Aftensmaden bestod af makaroni med laks, en stor græsk salat samt en stor Sprite. Jeg fik hurtigt gjort kål på maden, og allerede klokken 20 lå jeg i min seng - træt, men godt tilpas, efter vandreturens anden dag.

Læs tidligere blogindlæg i serien:



En lille kirke dukker op i det fjerne.
I skoven på vej mod Blankenheim.
Mit hotel i Blankenheim.
Udsigten fra mit hotelværelse.
En god balsam for fødderne.
En god aftensmad!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar